Som at skubbe en snebold ud over en skrænt, er AI et kunstnerisk kontroltab, der åbner op for mange spændende spørgsmål, mener filminstruktør Søren Peter Langkjær Bojsen. Imens den kunstige intelligens har fået et fast greb om den kreative branche og har taget dystopiske skrækscenarier med sig, mener Bojsen hellere man skal omfavne end at afvise.

Af Olivia Rørne

Blå blink og sporadiske gnister omkranser to skikkelser i kamp. Jern mod kød. Aske danser omkring dem, imens ed maskinens bevægelser skærer gennem luften. Den menneskelige skikkelse vakler. Maskinens firkantede stålrammer kaster skygger over en verden, der har glemt, hvad håb engang føltes som.

37-årige Søren Peter Langkjær Bojsen kunne som barn sidde klistret til skærmen og blive suget ind i den postapokalyptiske fremtid, som den er præsenteret i 1990’er favoritten ’Terminator 2’. I science-fiction universet bliver alle kræfter sat ind for at forhindre den kunstige intelligens ’Skynet’ i at få total dominans og udrydde menneskeligheden. Et skrækscenarie, som måske er tættere på virkeligheden i dag end nogensinde før.

Bekymringerne for den kunstige intelligens florerer i medier, Facebook-kommentarspor og over kaffemaskinen på arbejdspladser. Men selvom Søren Peter er fascineret af forholdet mellem maskinen og mennesket – og stadig elsker Terminator den dag i dag – spår han ikke en fremtid i total ødelæggelse. Teknologien skal have lov at blomstre, bare under de rigtige forhold.

Noget er på vej

I et lille lokale på tredje sal hos Bacon Production kan man spotte Søren Peter på alle fire under et sort træbord. Han fumler med en stationær computer, som står i dvale på et næsten tomt skrivebord – udover tre skærme i forlængelse af hinanden. Det virker umiddelbart som en ret almindelig computer, men datamaskinen her på produktionsselskabet på Frederiksberg programmerer kunstig intelligens til – you guessed it – filmproduktioner. Søren Peter har brugt computeren til selvsamme i sin dramakomedie ”Det store glitch/Paradisets børn” fra 2023.

”Ej, hvor irriterende. Den virkede sidste gang.”

Man kan spørge sig selv, hvad en filminstruktør skal med avancerede AI-værktøjer, men det er der en forklaring på. En forklaring, der går tilbage til en lancering fra Google i 2012. Søren Peter husker tydeligt, da Google annoncerer en ny Deep Learning-algoritme, der revolutionerer den hidtidige billedgenkendelsesteknologi. Det er måske ikke en dag, der står lige tydeligt frem i alles bevidsthed, at det nu er muligt for Google at forstå og kategorisere indholdet af billeder meget mere nøjagtigt, men for den spirende filminstruktør er det starten på noget meget stort.

For igennem hele Søren Peters opvækst havde man altid sagt, at den kunstige intelligens var på vej, at snart ville den komme. Faktisk var det som et epistemologisk grundvilkår ved at være menneske, siger han.

Men med Googles lancering får han øjnene op for, at der faktisk sker noget. Noget så basalt som at genkende hvad, der er på et billede, har en computer været super dårlig til indtil nu.

”Lige pludselig kommer det her, som for mig virkede sådan ægte nyt, også æstetisk, så jeg blev suget meget ind i det.”

Kreativt kan kunstig intelligens være et redskab, der kan åbne op for helt nye muligheder. For som Søren Peter påpeger, så sammensætter AI allerede eksisterende ting – bare på helt nye måder.

”Det svarer lidt til at skubbe en snebold ud over en bjergside, og se hvor den ender. Der er faktisk et vis kontroltab med AI, som stiller alle mulige spørgsmål om, hvad kreativitet er, hvad man kan kontrollere. Alle de forskydninger i den kreative proces er jeg super interesseret i.”

Et æstetisk nybrud

”Dengang var alt ligesom set før. Der fandtes ikke rigtig nye æstetikker, alt var en slags rehash af noget, der allerede var lavet. Og så lige pludselig kom det her, som for mig virkede sådan ægte nyt. Så jeg blev bare helt suget ind.”

Sideløbende med interessen for AI, der stadig er i sin spæde start på det tidspunkt, begynder Søren Peters karriere at tage form. Da han i 2016 bliver optaget på filmuddannelsen Super 16, begynder de to ting at flette sig sammen.

Der findes endnu ikke nogen super nemme værktøjer til at arbejde med de billedegenererende værktøjer, imens Søren Peter er filmskoleelev, så han går af de mere komplicerede veje. Han får hjælp af programmører til at få Googles computerprogram ’Deep Dream’ til at generere billeder. Billederne, den fremstiller, er rå, nærmest ødelagte. Lige præcis den æstetik, Søren Peter går efter. Han kalder det for det smadrede AI-look.

”Man kan nærmest se, hvordan algoritmen eller den generative model fungerer. Det er ikke et super pænt billede. Det er i stykker på en eller anden måde. Der er noget grundlæggende spændende ved det der lidt smadrede AI-look, synes jeg.”

Søren Peter nikker mod den sorte computerskærm.

”Ej, det er faktisk lidt ærgerligt, at jeg ikke kan vise, hvad computeren kan. Jeg prøver lige at ringe til Jeppe.”

Fra trashy AI til poleret mainstream

Søren Peter får øjenkontakt med nogle gennem den lille rude i døren. Han nikker med hovedet og sender et stort smil til to fyre, der står med øldåser og vinglas i hånden og skåler gennem glasset.

”Vi ses! Vi går på ferie nu!” råber den ene.

Der er gået feriestemning i den på produktionsselskabet, så Søren Peter fisker sin egen bærbar op fra tasken og opgiver den stationære. Han vil lave et lille forsøg.

”Okay, jeg prøver lige at prompte den nu her, bare for sjov skyld.”

Med et års mellemrum har Søren Peter givet ChatGPT den præcis samme prompt, altså skrevet præcis samme besked til den. Den lyder således:

A medium close-up of a 30-year-old grocery store owner from a rural town in Denmark from a 90’s Danish documentary. The woman has tears in her eyes.“A medium close-up of a 30-year-old grocery store owner from a rural town in Denmark from a 90’s Danish documentary. The woman has tears in her eyes.

”Så kan man jo se her på første billede (venstre), det ser meget mere virkeligheds agtigt ud. Jeg var sådan, hold kæft hvor ligner det godt mand. Der er den her fornemmelse af et dansk ansigt på en kvinde omkring 30, som ligner mennesker fra den tid. Der er utrolig mange detaljer; hun har en lille smule tørre læber… Det er nærmest en slags historisk dokument.”

Outputtet et år senere illustrerer Søren Peters store kæphest med den kunstige intelligens, han bruger som kunstnerisk værktøj. For i forbindelse med at teknologier som ChatGPT bliver mere udbredt, udvandes de også for den ”smadrede” æstetik, Søren Peter holder så meget af.

”Så har man det her andet billede (højre), som jo er en nyere model af ChatGPT. Medium close-up kan den finde ud af. Der er nogle tårer. Men der er noget med perspektivet, som slet ikke giver mening, altså der er noget galt med linjerne. Det er et ekstremt generisk ansigt, som har ingenting at gøre med et specifikt dansk ansigt. De her store øjne og en hud, der er lidt Photoshop-glat i det. Intet ved det ansigtsudtryk får mig til at tro på, at der en følelse inde i det.”

Billederne har Søren Peter lavet ved hjælp af AI-værktøjet DALL-E. Billedet til højre er lavet med DALL-E 3, venstre med den ældre DALL-E 2.

Det er en afspejling af en kultur hos de store virksomheder, der nu prøver at tilpasse deres billedgenereringsværktøjer til en mainstream, kommerciel virkelighed, påpeger han.

Han forklarer udviklingen ved, at virksomheder som Open AI, der ejer ChatGPT, bliver bange for, at de vil blive sagsøgt for copyright. Derfor fjerner de en masse indhold, som kan have ophavsret fra deres søgemaskiner. Resultatet er så blandt andet billeder, der bliver for polerede og urealistiske.

”Det er en meget kompliceret konflikt at blive klog på, hvad man skal mene om.”

En kulturkamp om AI

Ifølge Søren Peter bevæger kulturindustrien sig ind i en mere kritisk fase nu. Der skal tages stilling til, hvilket kulturaftryk det egentlig er, denne her teknologi skaber. Han synes ikke, man skal rulle udviklingen tilbage. For ham handler det ikke om at begrænse kunstig intelligens, men at sætte de rigtige rammer for den.

”Hvis man er kulturkonservativ, vil man sige at kunstig intelligens er et udtryk for vor tids kulturtab. Men man kan også sige, at det har været en naturlig proces hen imod, at kunst bliver mere og mere konceptuelt funderet.”

Den kunstige intelligens udvikler sig hele tiden, så der er massere at dykke ned i. Selvom det ikke er til at sige, hvad fremtiden bringer, så er én ting sikker for Søren Peter: kunsten og kulturen er ikke truet af kunstig intelligens – den skal bare lige gentænkes.

Imens resten af produktionsteamet på Bacon Production smutter hjem og holder ferie, bliver Søren Peter siddende og taster videre på sin computer. Der er lige noget arbejde til hans kommende dokumentarprojekt om virtuelle verdener, der skal laves.